Intuitiv bevægelse, dans og meditation

På dette kursus søger vi at skabe forbindelse mellem hovedet, sindet og kroppen, at få en
forståelse for vores følelser og psyke og hvordan vi håndterer dem i vores dagligdag, samt
hvordan vi skaber mere glæde og overskud i vores hverdag.


Via guidede øvelser, intuitiv dans og bevægelse, mindfulness, afspænding, yogaøvelser og
lydhealing går vi på opdagelse i os selv, vores kropsforståelse og vores forhold til hvad der
sker indeni når vi bevæger os.


Musik skaber stemning og vores kroppe skaber historier. På intuitiv bevægelse og meditation
vil vi bevæge os fra det helt langsomme og sanselige til højere puls og nærværet med nuet. Vi
vil bevæge os med forskellige temaer og med det der sker i os netop nu.
Husk, at du skal have tøj på som du kan bevæge dig i.

 

TID & STED
Ugedag: Onsdag
Datoer: 9/3, 16/3, 23/3, 30/3, 6/4, 13/4
Tidsrum: 11:00-13:30
Sted: Rytmehal 2, Idrættens Hus, Kildegården