Teaterværkstedet

Har du en lille skuespiller inde i maven? Eller bare lyst til at lege og have det sjovt sammen
med andre. I teaterværkstedet er det muligt at arbejde med din krop, din stemme, din
indlevelse og det at improvisere i det æstetiske rum?


Vi vil arbejde med teknikker og værktøjer som skuespillere bruger, før de indtager de skrå
brædder. Vi vil arbejde med at fremføre monologer, indlevelse i en karakter, improvisation,
historiefortælling og kropsteater. I det trygge rum på INSP vil vi med nænsomhed puffe
kærligt til de indre barrierer som holder os tilbage fra at udtrykke os og være de frie,
autentiske og modige mennesker, som vi gerne vil være.


Det er først og fremmest et udviklingsrum, hvor flow og leg er omdrejningspunktet, men
hvis der er stemning for det på holdet, så vil vi lave nogle optrædener, hvor dem der har
lyst kan vise lidt af det vi foretager os i teaterværkstedet. Det er muligt at komme forbi en
enkelt gang eller to, bare for at være med og se hvordan det er, og holdet er åbent for at
tage nye deltagere ind hen af vejen. Dog er det vores håb at vi sammen med jer kan skabe
en tryg og engageret gruppe, hvor deltagerne lærer hinanden bedre at kende, da det skaber
et fantastisk potentiale for udvikling og flow sammen.

 

 

TID & STED
Ugedag: Tirsdag
Datoer: Fortløbende (Første gang 19. Januar)
Tidsrum: 16:00-18.00
Sted: INSP